
Ungarsk Gulyás, en solid oksekødsgryde med kartofler, gulerødder og paprika, der ofte nydes med brød til – feks ciabattabrøddet, du også kan finde her på siden.
Ingredienser:
2 spsk olivenolie
1 stort løg, finthakket
900 g oksekød (fx bov eller okseklump), skåret i 2,5 cm tern
3 fed hvidløg, finthakket
2 spsk ungarsk sød paprika
1 tsk chipotle chili
1 tsk knuste kommenfrø (valgfrit)
Salt og peber efter smag
3 store gulerødder, skåret i skiver
2 store pastinaker, skåret i skiver (valgfrit)
1 peberfrugt, skåret i tern
1 ds god hakkede tomater, f.eks. Mutti
1,5 liter oksebouillon eller vand
Frisk persille, hakket (til pynt)
Fremgangsmåde:
1. Opvarm olien i en stor gryde ved middel varme. Tilsæt det hakkede løg og sauter, indtil det er gennemsigtigt. Tilsæt hvidløg og steg kort, indtil det begynder at dufte.
2. Tilsæt oksekødstern og brun dem på alle sider.
3. Tag gryden af varmen, og rør paprika, kommenfrø, chipotle chili, salt og peber i. Sørg for, at kødet er godt dækket, og sæt gryden tilbage på varmen (pas på, at paprikaen ikke brænder på).
4. Tilsæt gulerødder, pastinak, peberfrugt og tomat i gryden.
Hæld oksebouillon eller vand i, så alle ingredienser er dækket. Bring det i kog, og skru derefter ned for varmen.
5. Dæk gryden til, og lad retten simre i 2,5 til 3 timer, eller indtil kødet er mørt. Rør lejlighedsvis og tilsæt mere væske, hvis nødvendigt.
6. Servering: pynt med hakket persille og server varm med frisk brød til, evt ris.