Bønnefritter er nemme at lave, og så smager de skønt, og du bør lave rigeligt. Hvis du har en airfryer, er den perfekt at lave sprøde bønner i, og så kan du spare mange kalorier grundet det mindre brug af fedtstof.
Ingredienser:
700 gram (optøede fra frost) haricots verts bønner – ekstra fine bliver ofte sprødest
50 gram smør eller olivenolie eller 1-2 spsk i airfryer
2-3 tsk havsalt eller almindeligt salt
1 tsk friskkværnet sort peber
Fremgangsmåde:
Smørbagte haricots verts bønner i ovnen
- Tænd ovnen på 160 grader varmluft.
- Beklæd en bradepande med bagepapir, og placer haricots verts bønnerne på bagepapiret.
- Smelt smørret i en kasserolle eller i en skål i mikroovnen. Smeltes smørret i en stor skål, kan haricots verts bønnerne vendes rundt i skålen. Tilsæt godt med havsalt og friskkværnet sort peber.
- Bag bønnerne i den forvarmede ovn i 30-35 minutter. Sørg for at vende bønnerne jævnligt undervejs.
- Bønnerne er færdige når de er gyldne. Frasorter brændte bønner inden servering.
Smørbagte haricots verts bønner i airfryer
- Sæt din airfryer på 200 grader.
- Bland haricots verts bønner, 1-2 spsk fedtstof, salt og peber godt.
- Hvis du tilbereder bønnerne fra du starter din airfryer, så skal de typisk have15-20 minutter.
- Tilføjer du først haricots verts bønner, 1-2 spsk fedtstof, salt og peber, når din airfryer er opvarmet til 200 grader, er tilberedningstiden 10-12 minutter.
- Ryst eller vend rundt i haricots verts bønnerne et par gange undervejs i tilberedningen.